I dag var jeg til konference om ligestilling og kvinders repræsentation i erhvervslivets top (Snublesnore på direktionsgangen). Der blev sagt rigtig mange relevante og spændende ting. I forhold til det at møde fremmede – eller være åben over for ”det fremmede” – var der især én ting, som jeg hæftede mig ved:
”…vi kan ikke lide nogle, der er anderledes end os selv.”
Pointen kom fra Anne Bornfeld, som er HR direktør i IBM Danmark. Hun fortalte om rip, rap og rup effekten og om hvordan det naturlige og oplagte valg, når der skal peges på nye ledere er at pege på det kendte – på små kloner af os selv. Det er i sig selv ikke revolutionerende nyt, men IBMs tilgang med at sætte Lars Bang i spidsen for et initiativ, der har som mål at få flere kvinder ind i topledelsen er godt tænkt. Lars Bang blev valgt, fordi netop hans afdeling udmærker sig ved at have den laveste repræsentation af kvinder i topledelsen.
Og Lars Bang bliver nu inviteret til at komme ud og tale i forskellige sammenhænge, hvor flertallet af tilhørere er kvinder. Og hjemme igen bemærker han, at det er lidt ubehageligt at træde ind i et rum, hvor der kun sidder kvinder.
Og ja – al begyndelse er svær. Og det er ikke altid nemt at invitere en fremmed ind, eller være ”ny i klassen”, men nogen er nødt til at invitere eller træde ind i rummet. Og øvelse gør mester. Jo mere vi træner vores villighed til at se ting fra nye vinkler og træde ind i det ukendte, jo bedre bliver vi til det. Og jo større sandsynlighed er der for, at magien og nye muligheder opstår.
