Er det vigtigt at vide, om vi er ens eller forskellige? Og hvis vi alle er ens er det så en skræmmende eller en beroligende tanke? Og behøver vi overhovedet bekymre os om det, for i sidste ende er det hele ligegyldigt – eller måske snarere lige gyldigt?
Gør vi det enkle besværligt?
Dagens tur efterlader mange eksistentielle spørgsmål, som vi næsten fik galt i halsen og endte med at forkaste som en kende komplicerede. Komplicerede på den måde, at vi ofte kommer til at besværliggøre det enkle. Hvilket jo nemt sker, når man elsker at fantasere, mærke efter, være åben for tegn og stemninger – og som jeg samtidig gerne vil ”regne den ud”. Dagens tur var livgivende og let med lige dele latter og refleksion.
Tillid
Uden at det var det ord vi brugte, så tror jeg faktisk, at ”tillid” lå som en grundstemning i samtalen. Tillid til, at vores børn klarer – og kommer styket igennem – de knubs de får. Tillid til, at selv hvis pengekassen er tom, så klarer vi også det. Tillid til, at de fremmede vi mødes med ikke er weirdos, som vil os det ondt.
Og tillid til, at hvis vi giver slip på ønsket om at ”regne den ud” og bare følger vores indre kompas, så taler og handler vi fra en urokkelig platform af noget, der er sundt og rigtigt helt ind i kernen.
