I dag tog jeg mig selv i at forsøge at tænke en fremmed frem. En som jeg kunne gå en tur med. Men jeg må jo sande, at det ikke lader sig gøre. Selvfølgelig kan jeg sidde og fantasere om mennesker jeg perifært har kendskab til, men aldrig har talt med – men det bliver indrømmet en smule… tænkt.
Jeg har min næste gå-tur i kalenderen i marts måned, men jeg vil have mange flere, og nu vil jeg bevæge mig ud i verden og foretage nogle handlinger, der bringer mig tættere på mødet med endnu en fremmed. Det er tid til at lade sig inspirere, undres og engageres. Gode ideer til fremmede jeg skal gå en tur med modtages med kyshånd.
