Eventyret starter i baghaven

I går havde jeg en af de der gå-ture, som bare gør mig så glad i låget. Ruten var ny. Vi mødtes hos Erik og gik rundt om Lyngby sø. Jeg havde læst et interview med ham i lokalavisen og var blevet inspireret af hans motto som er, at “Eventyret starter i baghaven”. Jeg der drømmer om lidt mere magi og meget mere eventyr tænkte straks, at det jo lød belejligt. Og selvom jeg drømmer om at rejse og arbejde under fremmede himmelstrøg, prøver jeg også selv at få lidt mere eventyr ind i hverdagen – blandt andet med mine gåture med fremmede. Og det blev en skøn formiddag med endnu en åbenhjertig og inspirerende snak.

Erik er officielt eventyrer. Han lever af det. Og han mener oprigtigt, at vi kan finde eventyrlige oplevelser i baghaven. Han indrømmer også, at hans egen “baghave” hele tiden udvider sig. Så måske er budskabet i virkeligheden, at vi ikke skal lade os begrænse af vanetænkning. Eventyret er ikke de ferier vi kæmper os frem til, men snarere de lommer af nærvær og liv vi skaber igennem livet – hvis vi altså husker at skabe dem. Dagens snak kom nemlig rigtig meget til at handle om at tage ansvar – for sig selv og det man længes efter. Og om at være parat til at lide nogle afsavn og indgå nogle kompromiser på den konto. Enten skal vi handle på de drømme vi har eller også skal vi forlade dem.

30 dage er den magiske grænse

Der er mange indtryk og tanker fra turen, der stadig ligger i baghovedet og summer, men en af de ting jeg har taget til mig er det med de 30 dage. Skal du for alvor væk fra det vante – skal du nå ud over følelsen af at være på ferie – skal du være væk i mere end 30 dage. Til sommer tager Erik på tur med sin datter på 6 år – i 45 dage. Det synes jeg er sejt. Hans tur tværs over Alaska tog 72 dage. Der skal være tid til at komme til at kede sig. At komme igennem nogle strabadser og ud på den anden side. Ikke bare være heldig at se én grizzlybjørn, men nå til at have set så mange, at du kan se forskel på dem. Observere nuancerne. Du skal se omgivelserne an. Registrere ændringer. Se udviklingen.

Jeg var selv I Chile for et år siden. Og der var noget uforløst ved den tur. Det er der mange grunde til – jeg tror nu jeg ved, at én af grundene var, at den næsten var for lang til at være en ferie, men alligevel for kort til, at det blev hverdag. Derfor har jeg lovet mig selv virkelig at overveje, om min planlagte tur til Indien faktisk skal udvides, så jeg kommer ud over de magiske 30 dage og kan skabe mig en hverdag derude.

Friheden til at tage på eventyr

En anden ting, vi også kom rundt om er det med frihed. Frihed fra materielle ting. Frihed fra økonomiske forpligtelser. Frihed til at kunne flytte sig. Mobilitet og bevægelighed. Og måske også friheden til at sætte sine egne normer for, hvad der er et godt liv. Og som på min forrige gå-tur dukkede egoisme igen op som en positiv egenskab – i bund og grund handler det jo altsammen om mig selv, tror jeg faktisk Erik sagde. De der ture ud i ødemarken er en rejse med én selv. Og uanset hvor meget vi elsker andre og er villige til at gøre for andre, er det største ansvar der påhviler os, så alligevel ikke at tage ansvar for os selv? Det hælder jeg til.

Erik har gang i nogle spændende ting. Læs evt mere her: Eventyret starter i din baghave