Tilmeld dig “Tur med en fremmed” på Kulturnatten i København, fredag d. 9. oktober. Mere om, hvad det går ud på længere nede på siden.
Lidt praktisk om arrangementet:
Hvorfor gå tur med en fremmed?
At gå en tur med én du ikke kender giver nye perspektiver på det velkendte. Samtalen og turen kan bidrage til nye vinkler og give ideer. Læs mere om tankerne bag tur med end fremmed eller kast dig ud i det.
Hvor møder jeg op?
Du møder os i Den Sorte Diamant, Søren Kierkegaards Plads 1, København. Gå ind ad hovedindgangen og hold til venstre. Vi samles under den store rulletrappe.
Hvem møder jeg?
Tur med en fremmed stiller med et hold, som på forhånd har planlagt en gå-tur i København. Det betyder, at du ved at tilmelde dig, er sikker på, at der er en gåturs- og samtalemakker til dig.
Hvor lang tid tager det?
Selve gå-turen varer ca. en times tid, men vi skal lige have matchet folk én-og-én – det tager ikke lang tid, men regn med ca. én og en halv time til det samlede arrangement.
Kan jeg tage en ven med?
Hvis I er flere, der er interesserede, tilmelder I jer enkeltvis og kommer ud på hver jeres tur, men I starter og slutter samme sted og samme tid og kan fortsætte ud i natten sammen.
Hvad koster det?
Arrangementet er en del af Kulturnatten og deltagelse forudsætter, at du har et kulturpas, men ud over det skal du ikke betale noget. Kulturpasset koster 90 kroner og kan købes i alle 7/11 i hovedstadsområdet.
Kan børn være med?
Tur med en fremmed er en mulighed for en 1-1 samtale med én, du aldrig før har mødt og sandsynligvis ikke møder igen. Tilmelding forudsætter et aktivt valg af netop det, og det er nok de færreste børn, der har lyst til at deltage på den præmis…