Tur med en fremmed blev startet i oktober 2010 af Sille Schirmer på baggrund af en længsel. En længsel efter en anden form for samtale. En samtale, hvor intet er givet på forhånd. En samtale, som giver nye indsigter og perspektiver. En samtale som går lidt dybere end almindelig hverdagssnak.
Helt konkret gik jeg rigtig mange ture på det tidspunkt. Og ind imellem savnede jeg en at tale med. Venner, familie, kollegaer har jeg i rigt mål og sætter pris på. Men jeg tænkte, at det kunne være inspirerende med nogle lidt dybere samtaler med én jeg aldrig før havde mødt. En jeg ikke nødvendigvis delte værdier og livssyn med. En der ikke kender mig og mit liv. En helt fremmed. Men kan man sådan invitere en helt fremmed ud at gå en tur?
Hvad er det der afholder os fra at mødes med en fremmed – og hvad kan det give os at træde ud af den utryghed (eller hvad det nu er) og bare være nysgerrige, videbegærlige og åbne for nye vinkler og indtryk? Jeg satte mig for at udforske, hvad der sker, når to – for hinanden fremmede – mennesker mødes uden andet formål end at gå en tur, tale sammen og være 100% nærværende, ærlige og autentiske.
Jeg definerede nogle enkle dogme-regler for mig selv:
- Jeg har ikke talt med vedkommende før
- Mødet foregår i naturen
- Jeg reflekterer over mødet og deler mine tanker umiddelbart efter turen her på min blog (det gør jeg så ikke så konsekvent mere)
Siden starten i 2010 er det blevet til mange gå-ture, mange refleksioner, mange berigende samtaler, masser af frisk luft og gode indsigter. Så eksperimentet med at skabe rammer for berigende samtaler mellem fremmede i naturen fortsætter.