Kategori: samtale

Når noget ikke får lov at folde sig ud

Jeg har tænkt meget og længe over min seneste gåtur med en fremmed. Eller måske snarere over de ting jeg tog med mig fra min gåtur. Og det jeg gav plads til at opstå – eller måske snarere afstod fra at skabe rum for. Jeg kalder mine gå-ture for et handleeksperiment – hvad sker der, når to for hinanden helt fremmede mennesker mødes for åbent at lytte, spørge – bidrage til det fælles, der kan opstå, inden for den begrænsede tid på den i forvejen fastlagte rute. Læs mere Når noget ikke får lov at folde sig ud

Er jeg meget besværlig, skat?

Sjovt nok handlede dagens samtale slet ikke om ægteskabets betingelser, men om stort set alt andet. Alligevel var det en lille bemærkning fra min gå-turs-fremmede, der skabte efterklang og førte til, at jeg oven på dagens gå-tur – med et let undskyldende smil – måtte spørge min mand, om jeg er meget besværlig at leve sammen med. ”Du må have en meget tålmodig mand,” konstaterede dagens fremmede tørt hen imod turens afslutning… Læs mere Er jeg meget besværlig, skat?

Forår i hjertet og når smerten fylder i livet

Der  var noget alfeagtigt over gåturen i dag. Og jeg tror ikke kun det var den tunge tåge. Eller den intense fuglekvidder. Men måske var det minutterne med stilhed. Og fårene på ruten, der stirrede nysgerrigt på os. Og de friskfangede fisk på havnen. Og solen der pludseligt og endelig bragede igennem tågen.

Dagens tur var anderledes end alle andre. Måske fordi stilheden fik en stemme. Der var rum til ikke at sige noget. For en stund lade ordene vige pladsen for fuglekvidder og lyden af græsset der gror. Jeg føler i de grader, at foråret vandt indpas i dag. I mit hjerte fordi jeg var nærværende nok til at opfange lyden af græsset der gror.

Mange ellers gængse samtaleemner som børneopdragelse, karrierevalg og –overvejelser og parforholdsproblematikker blev aldrig aktuelle fordi ”min fremmede” og jeg på rigtig mange områder ikke har fælles referenceramme. Så måske netop derfor gik vi direkte til eksistentielle overvejelser omkring død, smerte og lykke.

Hvad fylder i dit liv – eller hvad fylder du dit liv med?
Jeg er meget tilhænger af ideen om, at vi selv er ansvarlige for, hvad vi fylder vores liv med. Men den tanke fik et for mig interessant nyt perspektiv, fordi vi kom til at tale om smerte. En tandpine hos min vandre-ven har den sidste tid fyldt rigtig meget. Og smerte har det med at fylde. Smerte påkalder sig opmærksomhed og trænger alt andet bort. Jeg havde selv tandpine for en måned siden og nikker genkendende til den altoverskyggende og opmærksomhedskrævende smerte.

Så smerten – psykisk eller fysisk – kan fylde så meget, at det at passe et arbejde eksempelvis føles invaliderende. Det er ikke nyt for mig, at det kræver overskud at skabe sin egen lykke. Men i dag stod det skærende klart for mig, at hvis smerten fylder det hele, må det kræve mange gange mere overskud at fylde sit liv med noget, som kan opveje smerten.

Jeg bøjer mig i dyb respekt for alle de mennesker omkring mig, som kæmper med fysiske og psykiske smerter og som stadig står op!

Og jeg føler dyb taknemmelighed for fravær af smerte, solen der stråler, den friskfangede fisk på mit køkkenbord og mødet med en fremmed, som var med til at gøre tre timer på en fredag eftermiddag mere magiske end de ellers ville have været.

Er meningen med det hele bare ligegyldig?

Er det vigtigt at vide, om vi er ens eller forskellige? Og hvis vi alle er ens er det så en skræmmende eller en beroligende tanke? Og behøver vi overhovedet bekymre os om det, for i sidste ende er det hele ligegyldigt – eller måske snarere lige gyldigt?

Gør vi det enkle besværligt?
Dagens tur efterlader mange eksistentielle spørgsmål, som vi næsten fik galt i halsen og endte med at forkaste som en kende komplicerede. Komplicerede på den måde, at vi ofte kommer til at besværliggøre det enkle. Hvilket jo nemt sker, når man elsker at fantasere, mærke efter, være åben for tegn og stemninger – og som jeg samtidig gerne vil ”regne den ud”. Dagens tur var livgivende og let med lige dele latter og refleksion.

Tillid
Uden at det var det ord vi brugte, så tror jeg faktisk, at ”tillid” lå som en grundstemning i samtalen. Tillid til, at vores børn klarer – og kommer styket igennem – de knubs de får. Tillid til, at selv hvis pengekassen er tom, så klarer vi også det. Tillid til, at de fremmede vi mødes med ikke er weirdos, som vil os det ondt.

Og tillid til, at hvis vi giver slip på ønsket om at ”regne den ud” og bare følger vores indre kompas, så taler og handler vi fra en urokkelig platform af noget, der er sundt og rigtigt helt ind i kernen.

Et klogt nok indlæg om en tur med en ”klog mand”

Jeg forsøger altid at være så åben og uden forventninger som muligt forud for mine gå-ture med en fremmed. Men det lykkedes sgu (lærte den anden dag, at det ifølge dansk sprognævn ikke længere er et bandeord) ikke helt fra starten i dag.

Det forholder sig nemlig sådan, at dagens gå-turs-fremmede har skrevet en bog, som jeg synes var vældig fascinerende, da jeg læste den sidste år, og jeg tænkte, at forfatteren måtte være både klog og indsigtsfuld, og ham ville jeg egentlig gerne møde. Så jeg skrev til ham. Og han takkede ja til min invitation om en gå-tur. Og siden da har han bare figureret i min bevidsthed som ”den kloge mand”, hvilket unægteligt sætter en eller anden form for forventning.

Og nu sidder jeg så her efter en (hæs)blæsende gå-tur og er i tvivl om, om mit tilbageblæste hår skyldes den megen blæst eller de mange ord. Min fremmede var bestemt en vidende mand af mange ord. Det viste sig at være en hel perfekt anledning for mig til at øve mig i at være ok med hende ”stille Sille” som jeg ellers så ofte prøver at skubbe til side, fordi jeg synes, hun er lidt for underspillet, kedelig og vattet.

Så jeg lyttede. Og spurgte ind. Og vi kom vidt omkring. Fra fredningsregler, til skolesystemet – og så måske især spørgsmålet ”hvad vil du være når du bliver stor?”. Om hvordan nogle mennesker finder deres ”kald” tidligt i livet, mens andre stiller sig tilfredse og endnu andre igen savner noget, men ikke ved, hvordan de skal finde det.

Men mit klog-mand-filter lå meget af tiden som en lille indre forstyrrelse – og implicit en tanke om, at jeg er sgu nok ikke klog nok. Ikke så hensigtsmæssigt, men så alligevel fint i tråd med en del af vores snak (ja, hun var ikke stille hele tiden hende ”stille Sille”) som handlede om vores forestillinger om, hvad der er fint og rigtigt – kontra hvad der er et lykkeligt liv. Vi er så bundet op på status og rigtigt og forkert, at vi sjældent ser eksempelvis vores børn lige der, hvor de er. Vores evne til at spotte det, der er rigtigt for den enkelte og støtte talentets udvikling overskygges desværre ofte af plejer, bør og skal. Eller måske bare af en følelse af ikke at være klog nok – eller et eller andet andet nok (smuk nok, hurtig nok, dyb nok…)

Og selvom jeg på denne gå-tur ikke var helt ”uden filter” sidder jeg som vanligt med et afslappet smil og kan mærke, at noget spirer, pibler og er ved at tage form. Måske er det noget, der har været undervejs længe, men jeg kan mærke, at det umærkelige ”noget” næres i mødet med en fremmed.

Går du også ture med mænd?

Det spørgsmål fik jeg for noget tid siden. En bekendt spurgte lidt ind til mine gå-ture. ”Spændende – men går du også ture med mænd?” Og ja, selvfølgelig går jeg også ture med mænd. Eller… så selvfølgeligt er det måske alligevel ikke?

Spørgsmålet og min egen efterfølgende reflektion er blevet ved med at dukke op i tankerne. For mig er der ikke nogen jeg pr automatik sorterer fra – eller er der? For mig er det selvfølgeligt, at mænd er med i gruppen af ”gå-turs-fremmede” mens det for min bekendte var li’så naturligt, at de ikke indgår i gruppen af fremmede man omgåes.

Så selvom vi føler os åbne og imødekommende, kan der sagtens være mennesker vi – bevidst eller ubevidst – sorterer fra. Eksempelvis mænd, som må siges at udgøre en pænt stor andel af de potentielt fremmede man kunne mødes med.

I næste uge skal jeg ud på min næste tur – med en mand. Men gad vide, hvem jeg sorterer fra – måske uden selv at vide det… eller ville være ved det? Er der nogen du umiddelbart har svært ved at se dig selv gå en tur med?

Invitér en af “de andre” til frokost

Jeg talte for nyligt om Tur med en fremmed – med en fremmed – og hun fortalte om et lignende projekt, som går under navnet “Take ‘the Other’ to Lunch”. Jeg kan rigtig godt lide ideen og måske kan du også hente lidt inspiration?

Elizabeth Lesser, som er ophavskvinde til ideen, taler på TedTalks om initiativet, som i al sin enkelhed går ud på at spise frokost med en person, som tilhører en gruppe af mennesker, som du har en forudfattet og negativ holdning til. Hun opfordrer til, at vi lægger vores forbehold og forudfattede meninger fra os og går ind i mødet med et åbent sind.
–
Hun har formuleret nogle enkle rammer som skal være kendte for begge parter forud for frokosten:
  • lad være med at overbevise, forsvare eller afbryde – vær interesseret, imødekommende, oprigtig og lyttende.

Desuden foreslår hun tre spørgsmål, som kan danne udgangspunktet for samtalen:

  • Del nogle af dine livserfaringer
  • Hvad ligger dig især på sinde?
  • Hvad har du altid haft lyst til at spørge nogle fra “den anden side” om?

Min eneste overvejelse lige nu er, hvordan jeg inviterer – “hey, jeg har altid syntes at sådan nogle som dig var nogle virkelige fjolser – så hvad siger du til en frokost?”.

Elizabeth afslutter sit indlæg på TEDTalks med at citere Rumi:
“out beyond ideas of wrong-doing and right-doing there is a field – I’ll meet you there”
–

Gå-turs fremmede søges

Trænger du til at få luftet tanker og livssyn? Har du lyst til at mødes uforpligtende et par timer med en fremmed uden for dit normale netværk? Hvis ja, så tilmeld dig mit tur-med-en-fremmed-projekt og giv dig selv muligheden for at blive opfyldt af nye ideer og perspektiver på tilværelsen.

Jeg søger lige nu folk som har lyst til at hjælpe mig med at udforske ”hvad der sker, når to – for hinanden fremmede – mennesker mødes uden andet formål end at gå en tur, tale sammen og være 100% nærværende, ærlige og autentiske.” (se evt. mere under Baggrund for ”Tur med en fremmed”)

Ok – det lyder spændende, men hvor omfattende er det?

Du skal være indstillet på at:

1)      gå minimum to ture med fremmede

2)      være ”vært” ved én af gå-turene – dvs planlægge en tur du kan tage en fremmed med ud på

3)      være ”gæst” ved den anden gå-tur – dvs tage et sted hen efter anvisning fra din “vært”

4)      give mig feed-back på din oplevelse af turene – enten i mails eller over telefonen

Hvad med alt det praktiske?

Når du har tilmeldt dig sender jeg dig en bekræftelse på, at du er med. Efterfølgende – når jeg har nok fremmede og har sat folk sammen – får du en mail med kontaktinformation til den du skal være ”vært” for og navnet på den, du skal være gæst hos.  Jeg sætter rammerne for i hvilken periode (uger eller måneder) I skal gå tur, men I aftaler helt selv, hvilken dag, tidspunkt o.s.v.

Hvad nu hvis…?

Har du nogle spørgsmål til projektet eller turene, er du velkommen til at skrive spørgsmål i kommentarfeltet nedenfor, så skal jeg svare så godt jeg nu kan, og andre får også glæde af spørgsmål og svar.

Cool – jeg er på!

Alletiders – så send mig en mail på info@silleschirmer.dk og sig, at du gerne vil være med! I mailen må du også meget gerne skrive:

  • dit navn
  • hvilken e-mail du helst vil kontaktes på
  • hvor i Danmark du bor (jeg sørger for at matche folk, så man ikke skal køre/svømme/cykle langt for at mødes)