Kategori: Uncategorized
Pyha, “glad i låget” efter endnu en vel overstået premiere
Lige i disse dage er det fem år siden, jeg inviterede min første “fremmede” ud på en gå-tur. Jeg husker stadig begejstringen og glæden ved at følge min indskydelse og lyst til en lang, uforpligtende og åbenhjertig samtale med en jeg aldrig før havde mødt og sikkert aldrig kom til at møde igen. Læs mere Pyha, “glad i låget” efter endnu en vel overstået premiere
Du skal bare huske at sige ja!
I det mindste blæste det ikke – særlig meget… Men det var vist også, hvad der var af godt at sige om vejret i dag. Mørkt og diset, tung regn og smat i massive mængder. Og så får man jo li’som ikke så meget hjælp – eller bliver man måske netop derfor hjulpet særlig meget til selv at løfte energien? Det kommer an på perspektivet, hvilket da også var anslaget på dagens tur med en fremmed. Læs mere Du skal bare huske at sige ja!
Vejen vi vælger
Vi står hele tiden over for valg. Vælger vi den lige vej? Vælger vi den vej de fleste andre også tager? Tager vi den snirklede vej uden helt at kende slutdestinationen, men i tillid til, at rejsen vil lede os til det ønskede mål? Eller står vi handlingslammede, og kan ikke beslutte os, når vejen deler sig i to? Læs mere Vejen vi vælger
I Actually Like Walking in the Rain
I dag gik jeg en meget tidlig tur i silende regn. Med mig selv. Ingen fremmed følgesvend i dag. Og så alligevel… Lige for tiden er jeg fremmed for mig selv. Læs mere I Actually Like Walking in the Rain
Det har jeg virkelig ikke tid til…
I dag har jeg haft øjenkontakt med en ko og lænet nakken langt bagover og kigget mod himlen. I alt for mange måneder har jeg haft travlt og været resultatorienteret. Læs mere Det har jeg virkelig ikke tid til…
Februar 2012 – mit træ fotograferet fra 10. planke
November 2011 – mit træ fotograferet fra 10. planke
På en fabrik, hvor de laver høvlet peberrod
I dag har jeg sendt en invitation til gå-tur til c.peberrod hos Carlsens Peberrod A/S.
Jeg har på det sidste pippet lidt op om, at jeg har lyst til at møde fremmede, som er helt uden for mit eget netværk. Jeg må erkende, at de fremmede jeg inspireres til at invitere, på en del punkter ligner mig selv.
Derfor har jeg besluttet, at jeg aktivt må gøre noget for at udvide kredsen af fremmede. Forslagene fra andre har været mange – hvad med en telefonbogssælger eller en Jehovas Vidne. Eller hvad med at gå en tur i Mjølnerparken. Men et eller andet i mig siger, at jeg så vil tage udgangspunkt i nogle forventninger eller forestillinger og min idé er netop, at mødes med en fremmed helt “blank” – uden forventninger.
Så altså – summa sumarum – da jeg den anden dag satte tænderne i en roastbeefmad og fik tårer i øjnene af den stærke peberrod var der ikke langt fra tanken “tænk at arbejde på en fabrik, hvor de laver høvlet peberrod” og til at sende en invitation til c.peberrod hos Carlsens Peberrod på Fyn. Så nu håber jeg, at jeg på et tidspunkt kommer ud at gå en tur med en, der arbejder på en fabrik, hvor de laver høvlet peberrod.
September 2011 – mit træ fotograferet fra 10. planke
