Tanker om mod i overflod – og lidt om kærlighed

I dag fik jeg endnu en gang oplevelsen af, hvordan det at tale med en fremmed, hjælper en indsigt på vej. Fordi jeg får nogle andre spørgsmål og forklarer mig selv på en anden måde, end når jeg taler med én jeg kender.

Vi talte om tryghed contra mod. Om at tage nogle store beslutninger og have tillid til, at det holder. For mit vedkommende er jeg stormester i at gøre ting, som får andre omkring mig til at blive en smule bekymrede på mine vegne. Dagens opløftende indsigt var, at lige nu hvor jeg står over for en omlægning af min hverdag, som på en dårlig dag er en smule angstfremkaldende, så står mine venner på sidelinjen, er helt rolige og siger “Jeg er sikker på det går godt!”

Overskud af ens eget mod

Og jeg undrer mig, for jeg har gjort mindre modige ting, som “skræmte” dem. I dag gik det op for mig, at mine venner efterhånden har set det gå godt tilpas mange gange til, at nu hvor jeg ind imellem vakler, så tror de på projektet. Så det har jeg gået og tænkt lidt over – om mod i virkeligheden handler om at gøre modige ting så tilpas mange gange, så det smitter af på ens omgivelser, i sådan en grad, at når man ind imellem vakler, så er der overskud af ens eget mod at hente hos andre.

Hmmm…. det lyder lidt kringlet, hvilket turen og samtalen for øvrigt slet ikke var. Kærlighed og parforhold må vist siges at have været dagens tema. Forskellige erfaringer og forskellig baggrund, som vi åbent, ærligt og nysgerrigt delte.

I et fortroligt rum uden forhistorie, hvor intet skal fikses eller konkluderes oplever jeg ofte, at der opstår nye vinkler på det velkendte. Berigende på alle måder. Tak for turen!

fullsizerender-2

Nysgerrigt betragtende mig selv – som en fremmed

Der sker så meget for tiden. Spisebordet er det mindste. Alt er flyttet rundt og nye mennesker er flyttet ind. Jeg bor i kollektiv nu. Og om lidt flytter jeg ud. Så rejser jeg ud i verden. Som fremmed. Men allerede nu ved jeg, at den jeg er allermest fremmed over for, er mig selv. Det lyder mærkeligt. Men jeg har altid undret mig lidt. Over mig selv. Hvem er hun? Hvad vil hun? Hun skriver ord og tænker tanker. Mange tanker. Af og til alt for mange tanker. Og nu har hun bygget om og sat i stand. Gjort klar. Hun har været flittig. Jeg er ret vild med de mennesker, hun har inviteret ind i vores liv. De er dejlige. Inspirerende. Men alle de tanker. De larmer. Hun søger. Drives af en længsel efter noget. Jeg har besluttet at hjælpe hende med at finde det. Nu leder vi sammen.

I nat har jeg ligget vågen. Igen. Det sker åbenbart, når noget kalder, og jeg lytter efter det næsten uhørlige. Jeg har besluttet mig for at finde ud af, hvad det er. Lede utrætteligt efter det, der kalder. Forfølge en klang, selvom jeg end ikke ved med sikkerhed, hvad den vil mig, og hvor den leder mig hen.

Tur med en fremmed handler om os. Om dig. Om mig. Om dem vi er, og dem vi ønsker at blive. Om det vi rummer, og det vi skaber plads til. Det handler om, hvad vi fylder i vores liv, og hvordan vi vælger at berige hinanden med vores nærvær og vores tanker. Jeg glæder mig til mange flere ture – ud i verden, rundt om bloggen, med en fremmed, og med mig selv, nysgerrigt betragtende mig selv – som en fremmed.

img_4149

Berusende, bragende og berigende

Med alle sanser vakt blev gårdsdagens tur en magisk cocktail af den berusende duft af ramsløg, bragende sol, der varmede de forårskolde næser og berigende stof til øverste etage. Tankerne bobler stadig af næsten barnlig begejstring over, hvordan vi som mennesker kan inspirere og løfte os selv og hinanden, når vi vil – og når vi tør. Være hudløst ærlige. Tak for turen siger jeg – taknemmelig som altid!