I dag har jeg haft øjenkontakt med en ko og lænet nakken langt bagover og kigget mod himlen. I alt for mange måneder har jeg haft travlt og været resultatorienteret. Jeg har gået ture, javist, men med fokus på enten hastighed eller længde. Min trang til blot at være til og være nærværende med det der er, er trådt i baggrunden til fordel for det, der har været brug for – meningsfuldt i mange sammenhænge, men for mig usundt når det ikke balanceres af formålsløse travture i naturen, møder med fremmede og nye perspektiver.
Må i sandhed erkende, at min sjæl næres af det, jeg til tider bilder mig ind, at jeg virkelig ikke har tid til. Hvad næres du af og hvornår har du sidst gjort noget, du virkelig ikke havde tid til?
