I går var der en der spurgte mig, hvad formålet er med Tur med en fremmed – og altså, ud over, at jeg tror på, at hvert eneste åbent og ikke-dømmende møde mellem to fremmede bringer os tættere på fred i verden, så er en af de ting jeg insisterer på, at med selve turene er der absolut intet formål…
Turene skal faktisk udmærke sig ved netop at være formålsløse… på den gode måde… dvs uden forventninger, uden et særligt sigte… det arbejder jeg lige nu på at sætte nogle begavede ord på…
Finn Thorbjørn Hansen beskriver ret fint “filosofisk praxis” på sin hjemmeside og det er vist noget i den retning jeg mener:
“I den filosofiske praxis ønsker man at gøre sig åben og træde ind i et ægte undringsfællesskab og stræben efter visdom gennem en samtale og refleksionsform, der tænker fra en levet erfaring, grebethed eller berørthed. Det er først, når vi lytter til disse eksistentielle “Urfænomener” i menneskets tilværelse og bringes i forundring, at der er tale om en filosofisk praxis.”
Hapset fra www.detfilosofiskeliv.dk