Det spørgsmål fik jeg for noget tid siden. En bekendt spurgte lidt ind til mine gå-ture. ”Spændende – men går du også ture med mænd?” Og ja, selvfølgelig går jeg også ture med mænd. Eller… så selvfølgeligt er det måske alligevel ikke?
Spørgsmålet og min egen efterfølgende reflektion er blevet ved med at dukke op i tankerne. For mig er der ikke nogen jeg pr automatik sorterer fra – eller er der? For mig er det selvfølgeligt, at mænd er med i gruppen af ”gå-turs-fremmede” mens det for min bekendte var li’så naturligt, at de ikke indgår i gruppen af fremmede man omgåes.
Så selvom vi føler os åbne og imødekommende, kan der sagtens være mennesker vi – bevidst eller ubevidst – sorterer fra. Eksempelvis mænd, som må siges at udgøre en pænt stor andel af de potentielt fremmede man kunne mødes med.
I næste uge skal jeg ud på min næste tur – med en mand. Men gad vide, hvem jeg sorterer fra – måske uden selv at vide det… eller ville være ved det? Er der nogen du umiddelbart har svært ved at se dig selv gå en tur med?