I dag gik jeg en meget tidlig tur i silende regn. Med mig selv. Ingen fremmed følgesvend i dag. Og så alligevel… Lige for tiden er jeg fremmed for mig selv. Udforsker i hvert fald mig selv og mine ønsker og drømme som var jeg en fremmed. Hvad vil jeg? Hvad kan jeg lide? Hvad har jeg lyst til?
Halvvejs på turen blev jeg stoppet af en betænksom udlænding som tydeligvis fik ondt af mig. Efter at være passeret i bil stoppede han op og bakkede tilbage; “I am going to the town center. Can I give you a ride?” Men nej, jeg gik lige og havde det så godt, så med et stort smil kunne jeg sige “That’s very kind of you, but no thank you. I actually like it here – walking in the rain.”
Så ja, det er da én ting, jeg ved jeg holder af. Lange gåture i lun sommerregn.
